Søfragt – LCL-forretningsdriftsvejledning

1. Driftsproces for container LCL-forretningsbooking

(1) Afsenderen faxer fragtbrevet til NVOCC, og fragtbrevet skal angive: afsender, modtager, meddelelse, specifik destinationshavn, antal enheder, bruttovægt, størrelse, fragtbetingelser (forudbetalt, betalt ved levering, tredjepartsbetaling) samt varens navn, forsendelsesdato og andre krav.

(2) NVOCC tildeler skibet i henhold til kravene i afsenderens konnossement og sender en skibsfordelingsmeddelelse til afskiberen, dvs. en leveringsmeddelelse. Skibsfordelingsmeddelelsen skal angive skibets navn, rejsenummer, konnossementnummer, leveringsadresse, kontaktnummer, kontaktperson, seneste leveringstidspunkt og tidspunkt for ankomst til havnen og kræver, at afskiberen leverer varerne i henhold til de givne oplysninger. Ankom før leveringstidspunktet.

(3) Tolddeklaration.

(4) NVOCC faxer bekræftelsen af ​​konnossementet til afsenderen, og afsenderen bedes bekræfte returneringen inden afsendelse, da det ellers kan påvirke den normale udstedelse af konnossementet. Efter afsejling udsteder NVOCC konnossementet inden for en arbejdsdag efter modtagelse af bekræftelsen af ​​afsenderens konnossement og afregner de relevante gebyrer.

(5) Efter varerne er afsendt, skal NVOCC give afsenderen oplysninger om destinationshavnens agentur og oplysninger om forudgående tildeling af anden tur, og afsenderen kan kontakte destinationshavnen for toldbehandling og levering af varerne i henhold til de relevante oplysninger.

2. Problemer, der skal tages hensyn til i LCL

1) LCL-fragt kan generelt ikke specificeres for et specifikt rederi

2) LCL-konnossementet er generelt et speditionskonnossement (housc B/L)

3) Faktureringsproblemer for LCL-fragt
Faktureringen af ​​LCL-fragt beregnes i henhold til varernes vægt og størrelse. Når varerne leveres til det lager, som speditøren har udpeget til opbevaring, vil lageret generelt foretage en ny opmåling, og den nyopmålte størrelse og vægt vil blive brugt som takststandard.

nyheder10

3. Forskellen mellem søfragtkonnossementet og speditionskonnossementet

Engelsk for oceankonnossement er master (eller ocean- eller liner) bill of loading, kaldet MB/L, som udstedes af rederiet. Engelsk for speditionskonnossement er house bill of loading (eller NVOCC), kaldet HB/L, som udstedes af speditøren (billedet).

4. Forskellen mellem FCL-konnossement og LCL-konnossement

Både FCL og LCL har de grundlæggende attributter fra konnossementet, såsom funktionen af ​​fragtkvittering, bevis for transportkontrakt og ejendomsbevis. Forskellen mellem de to er som følger.

1) Forskellige typer konnossement

Ved forsendelse af FCL ad søvejen kan afsenderen anmode om en skibsrederifaktura (MB/L) eller en fragtkonnossement (HB/L) eller begge dele. Men for LCL ad søvejen kan afsenderen få fragtsedlen.

2) Overførselsmetoden er forskellig

De vigtigste transportmetoder for søcontainerfragt er:

(1) FCL-FCL (full container delivery, full container connection, kaldet FCL). Forsendelse af FCL har grundlæggende denne form. Denne overførselsmetode er den mest almindelige og mest effektive.

(2) LCL-LCL (LCL-levering, udpakningsforbindelse, kaldet LCL). Forsendelse af LCL foregår grundlæggende i denne form. Afsenderen leverer varerne til LCL-virksomheden (samlejeren) i form af bulklast (LCL), og LCL-virksomheden er ansvarlig for pakningen; LCL-virksomhedens daglige havneagent er ansvarlig for udpakning og losning, og derefter i form af bulklast til den endelige modtager.

(3) FCL-LCL (full container delivery, unpacking connection, kaldet FCL). For eksempel har en afsender et parti varer, der er nok til én container, men dette parti varer vil blive distribueret til flere forskellige modtagere efter ankomst til destinationshavnen. På dette tidspunkt kan det afsendes i form af FCL-LCL. Afsenderen leverer varerne til transportøren i form af fulde containere, og derefter udsteder transportøren eller speditøren flere separate eller små ordrer i henhold til forskellige modtagere; transportørens eller speditørens destinationshavneagent er ansvarlig for at udpakke, losse varerne, opdele varerne i henhold til forskellige modtagere og derefter overdrage dem til den endelige modtager i form af bulkgods. Denne metode kan anvendes på én afsender svarende til flere modtagere.

(4) LCL-FCL (LCL-levering, FCL-levering, kaldet LCL-levering). Flere afsendere overdrager varerne til transportøren i form af bulkgods, og transportøren eller speditionsfirmaet samler varerne fra den samme modtager og samler dem i fulde containere; formularen overdrages til den endelige modtager. Denne metode anvendes til flere afsendere svarende til to modtagere.

FCL-FCL (full-to-full) eller CY-CY (site-to-site) er normalt angivet på FCL-skibsejerens regning eller fragtbrev, og CY er det sted, hvor FCL'en håndteres, afleveres, opbevares og opbevares.

LCL-LCL (konsolidering til konsolidering) eller CFS-CFS (station-til-station) er normalt angivet på LCL-fragtbrevet. CFS omhandler LCL-varer, herunder LCL, pakning, udpakning og sortering, overdragelsesstedet.

3) Vigtigheden af ​​karakterer er forskellig

Forsendelsesmærket på den fulde container er relativt mindre vigtigt og nødvendigt, fordi hele transport- og overdragelsesprocessen er baseret på containeren, og der er ingen udpakning eller distribution midt i processen. Dette afhænger selvfølgelig af de involverede parter i logistikprocessen. Om den endelige modtager er interesseret i forsendelsesmærket, har intet at gøre med logistik.

LCL-mærket er meget vigtigt, fordi varer fra mange forskellige afskibere deler én container, og varerne blandes sammen. Varerne skal kunne skelnes ved hjælp af fragtmærker.


Opslagstidspunkt: 07. juni 2023